GRÆS OG NATURPLEJE

Egholm er lavt beliggende bag diger, har et højt grundvandsspejl og en del områder med let eller fugtig jord. Disse arealer egner sig fremragende til at lægge permanent ud i græs, fordi græsset over tid etablerer et massivt rodnet, som holder langt bedre på vand end f.eks. et-årige afgrøder.

Det betyder i praksis, at permanente græsarealer bliver langt mere modstandsdygtige overfor både kraftig tørke og kraftig nedbør. Det er derfor ikke tilfældigt, at Egholm har en lang historik med græs og kvæg – i en periode endda på et niveau, hvor øen havde sit eget mejeri.

Achton Friis skriver om Egholms græs og kvæg i sit 3-binds værk De Danskes Øer: “Egholm var fra ældgammel tid berømt for sine ypperlige græsgange og sit fede slagtekvæg”. På Egholm har vi den dag i dag stadig “Drøwten” som er en vendsysselsk betegnelse for en vej eller sti som bruges til at drive kvæg ad.

I en klimabevidst verden er græs mere interessant end nogensinde. Årsagen er græssets evne til at gro nærmest overalt og i tilgift lagre CO2. I praksis sker det igennem en proces som kaldes fotosyntese, hvor sollys, CO2 fra luften og vand omdannes til organisk materiale – dvs. kulstof – i jorden.

Effekten er ganske betydelig, forudsat græsarealerne opretholdes – dvs. pløjning er udelukket.  I bytte får man humus som dannes når svampe og bakterier nedbryder organisk materiale. Der er muligvis ingen grænse for, hvor meget humus der kan dannes – og jo mere humus, desto mere CO2 lagring.

Ved intensive dyrkningsformer sker præcist det modsatte – humusindholdet er reduceret med mere end 80% siden 2. verdenskrig. Resultatet er udpint og næringsfattig jord, som er sårbart over for nedbør og tørke – og dermed kræver dræning, kunstgødning osv.

Græs har mange fordele og de kan endda blive endnu større, hvis der laves naturpleje på græsset. Det går i praksis ud på at drøvtyggere – typisk kvæg – stimulerer græssets vækst ved at æde af græsset, nedtrampe det og til sidst gøde det. Derved skabes mere humus og man undgår at græsset springer i skov. Meget tyder på, at drøvtyggere er og altid har været en afgørende del af vores økosystem.

Det er imidlertid vigtigt, at afgræsningen foregår på den rigtige måde. Tidligere sørgede først rovdyr og senere hyrder for at holde drøvtyggerne i bevægelse, men efter vi begyndte at holde kvæg i hegn, har vi skabt det problem, at græsset bides så meget ned, at dets vækst sættes i stå og aldrig kommer i blomst. Når man ser kvæg gå på en “golfbane” med kort græs og nedtrådte stier – så er den gal.

Løsningen er ikke at fjerne kvæget – men derimod at efterabe naturen ved jævnligt at flytte kvæget så græsset bliver ved med at gro. På den måde skabes mere humus, mere CO2 lagring, mere biodiversitet og mere foder til kvæget – som i øvrigt undgår en række almindelige parasitter og sygdomme.

I tilgift opnås en 1. klasses dyrevelfærd og kød som er både sundere og langt mere klimavenligt.

Ny forskning peger endda på, at kvæg som lever kun af græs og som jævnligt flyttes, kan være klimaneutralt og måske endda klimapositivt – dvs. lagrer mere CO2 mv. end det udleder.

Samlet set er græs og naturpleje så interessant og samtidigt historisk relevant for Egholm, at vi ønsker at gøre det til omdrejningspunktet i naturparken suppleret med plantning af skov. 

 

DEN KONVENTIONELLE MÅDE

Intensivt markbrug
Brug af kunstgødning og sprøjtegifte
Mindre plantedække
Dårligere plantevækst
Færre rødder
Svagt og tyndt humuslag
Mindre CO2-lagring
Holder dårligt på vandet
Mere udvaskning af næringsstoffer
Sårbart overfor tørke
Sårbart overfor nedbør
Belastet grundvand
Mere erosion
Mindre biologisk aktivitet
Mindre diversitet
= Mere CO2 i atmosfæren

Ulempe; brug for store maskiner
= mere støj og højere brændstofforbrug

DEN NATURLIGE MÅDE

Ekstensivt markbrug
Ingen kunstgødning og sprøjtegifte
Større plantedække
Større plantevækst
Flere rødder
Sundt og tykt humuslag
Mere CO2-lagring
Holder godt på vandet
Mindre udvaskning af næringsstoffer
Robust overfor tørke
Robust overfor nedbør
Forbedret grundvand
Mindre erosion
Mere biologisk aktivitet
Mere diversitet
= Mindre CO2 i atmosfæren

Bonus; mindre brug for store maskiner
= mindre støj og lavere brændstofforbrug