Egholm er lavt beliggende bag diger, har et højt grundvandsspejl og en del områder med let eller fugtig jord. Disse arealer egner sig fremragende til at lægge permanent ud i græs, fordi græsset over tid etablerer et massivt rodnet, som holder langt bedre på vand end f.eks. et-årige afgrøder.

Det betyder i praksis, at permanente græsarealer bliver langt mere modstandsdygtige overfor både kraftig tørke og kraftig nedbør. Det er derfor ikke tilfældigt, at Egholm har en lang historik med græs og kvæg – i en periode endda på et niveau, hvor øen havde sit eget mejeri.

Achton Friis skriver om Egholms græs og kvæg i sit 3-binds værk De Danskes Øer: “Egholm var fra ældgammel tid berømt for sine ypperlige græsgange og sit fede slagtekvæg”. På Egholm har vi den dag i dag stadig “Drøwten” som er en vendsysselsk betegnelse for en vej eller sti som bruges til at drive kvæg ad.

I en klimabevidst verden er græs mere interessant end nogensinde. Årsagen er græssets evne til at gro nærmest overalt og i tilgift lagre CO2. I praksis sker det igennem en proces som kaldes fotosyntese, hvor sollys, CO2 fra luften og vand omdannes til organisk materiale – dvs. kulstof – i jorden.

Effekten er ganske betydelig, forudsat græsarealerne opretholdes – dvs. pløjning er udelukket.  I bytte får man humus som dannes når svampe og bakterier nedbryder organisk materiale. Der er muligvis ingen grænse for, hvor meget humus der kan dannes – og jo mere humus, desto mere CO2 lagring.

Ved intensive dyrkningsformer sker præcist det modsatte – humusindholdet er reduceret med mere end 80% siden 2. verdenskrig. Resultatet er udpint og næringsfattig jord, som er sårbart over for nedbør og tørke – og dermed kræver dræning, kunstgødning osv.

Græs har mange fordele og de kan endda blive endnu større, hvis der laves naturpleje på græsset. Det går i praksis ud på at drøvtyggere – typisk kvæg – stimulerer græssets vækst ved at æde af græsset, nedtrampe det og til sidst gøde det. Derved skabes mere humus og man undgår at græsset springer i skov. Meget tyder på, at drøvtyggere er og altid har været en afgørende del af vores økosystem.